Første spilledag er tirsdag den 4. april 2017 såfremt greens og teesteder er åbne. Sidste spilledag er tirsdag den 3. oktober 2017 og sæsonen indeholder således 27 spilledage.
Turneringsform
Der spilles Stableford i alle fire rækker:
- A-rækken: Handicap +8,0 – 11,9
- B-rækken: Handicap 12,0 – 16,9
- C-rækken: Handicap 17,0 – 20,1
- D-rækken: Handicap 20,2 – 54,0
Man forbliver i den samme række sæsonen igennem, selvom man passerer en handicap-grænse. Det er handicap ved indmeldelsen i 2017, der bestemmer hvilken række man spiller i hele sæsonen.
Antal tirsdagsrunder
Der er ikke noget loft over antallet af tirsdagsrunder, dog kan der kun spilles en gyldig runde hver tirsdag. Månedsturneringer tæller med på HERREKLUBTOUREN 2017. Hvis man deltager i månedsmatchen på en tirsdag, er det denne runde, der tæller til touren og eclectic.
De 10 runder med den bedste score tæller til det samlede resultat. Se i øvrigt nedenfor under ”bane”.
Tidsreservation
Tidsreservation kan kun ske i Golfbox 14 dage før spil med særlig adgang for herreklubmedlemmer i perioderne 8.00 – 9.50 og 12.30 – 16.50. Uden for disse tidsrum gælder den elektroniske boldrende i Golfbox også for herreklubmedlemmer. Der er således fortrinsret for herreklubmedlemmer i disse perioder, MEN den lukkede tidsbestilling for herreklubmedlemmer gælder kun til senest tre kalenderdage før kl. 00:01, dvs. der er åben for alle efter lørdag kl 00:01.
Kontingent
Forudsætningen for at spille på HERREKLUBTOUREN 2017 er, at kontingentet er betalt, og turneringsledelsen har modtaget indmeldelsen med alle nødvendige oplysninger som medlemsnummer, handicap, telefonnummer og e-mail (se hjemmesiden)
Markør
Markøren skal være medlem af Herreklubben.
Scorekort
Alle der har påbegyndt en runde om tirsdagen anmodes om at aflevere scorekort i Herreklubbens postkasse i herrernes omklædningsrum umiddelbart efter runden. Hvis selvregulering foretages senere/hjemmefra anbefales det, at der skrives et ekstra scorekort. Undgå diskvalifikation og udfyld alle felter på scorekortet. I rækkefelt anføres den række der spilles i.
Selvregulering
Det er en fælles forståelse blandt Herreklubbens medlemmer, at der spilles EDS om tirsdagen, når det er muligt.
Bane
HERREKLUBTOUREN 2017 afvikles i perioden 4. april – 3. oktober over 18 huller fra teested 58 (gammel ”gult” teested) på Værløse Golfklubs bane. Ved månedsmatcher vil scoren tælle, selvom der spilles fra andet teested. I tilfælde af annonceret banelukning, vil en golfrunde samme dag på banerne Skovlunde-Herlev, Hillerød eller Mølleåen kunne tælle med på HERREKLUBTOUREN 2017. Scorekort afleveres også i dette tilfælde samme dag i Herreklubbens postkasse i herrernes omklædningsrum i Værløse.
Banearbejde, midlertidige greens
Banearbejde kan medføre, at der i løbet af runden spilles til enkelte midlertidige greens (vintergreens). For at opnå en score på hullet skal der puttes ud. Orienter dig i klubhuset omkring banearbejde og mulighed for handicapregulering.
Banearbejde, lukket hul
Banearbejde kan medføre, at et hul er lukket. Er det tilfældet går man videre og noterer 2 point. Er hullet åbent skal det spilles. Vi tager således ikke hensyn til, at der i løbet af dagen kan være forskellige betingelser, og spiller således til enhver tid banen, som den fra golfklubbens side er sat op. Hvis et hul er sprunget over efter denne regel kan der selvfølgelig ikke ske handicapregulering. Orienter dig i klubhuset omkring banearbejde og mulighed for handicapregulering.
Golfreglerne
Der spilles efter Golfreglerne som godkendt af R&A Rules Limited. En særlig undtagelse på herredagen er, at det ikke er tilladt at gå tilbage og slå en ny bold, såfremt golfreglerne havde tilladt at slå en provisorisk. Slå derfor altid en provisorisk bold i tvivlstilfælde.
Eclectic scorekort
En sideturnering på HERREKLUBTOUREN 2017, jf. separat opslag.
Resultat
Resultat og kriterier ved pointlighed på HERREKLUBTOUREN 2017:
- Den bedste placering gives til den spiller med flest stablefordpoint i alt i de max. 10 runder, som tæller med til resultatet.
- Ved lighed i stablefordpoint vinder den spiller med den bedste seneste runde, hvor spillerne har spillet samme dag.
- Ved fortsat lighed vinder den spiller med det laveste handicap ved starten af året .
Tourledelsen
Alle tvivlstilfælde forelægges tourledelsen, der er den højeste myndighed for HERREKLUBTOUREN 2017, hvor alle afgørelser er inappellable.
Tourledelsen består af:
- Søren Jonasen – 2526 5018 (sj@herreklub.dk)
- Jan Martinussen – 23397127 (jma@herreklub.dk)
Alle ønskes en god HERREKLUBTOUR 2017
Kære Alle
Det er længe siden, at jeg har skrevet sidst. Men denne tirsdag var noget særligt. Først stort tillykke til Urs, som nu er blevet singlehandicapper med 39 point i denne uge efter 42 i sidste uge. Han fører nu A-rækken med 351 point efter 11 spillede runder. Andre i A-rækken skal vist gøre noget ud af det, hvis han ikke igen skal vinde turen til Bahamas.
I min bold lavede Flemming Eibye, Sven Meistrup og jeg alle Birdie på hul 10. Jesper var også med – han lavede kun en bogie, så bolden endte med at være kun 2 under par på det hul.
Jeg var på green i 2 slag på hul 6 for første gang i min liv. Det var jeg meget stolt af. Det blev til en Birdie.
mvh
Søren